Advokater_med_Ejendomsadministration

5 gode råd når I vælger ejendomsadministration

– og husk at foretage et løbende tjek af kvaliteten af den rådgivning og administration, I betaler for.

 

1.  Tjek juridisk sparring i dagligdagen

  • Kan beboere og bestyrelse henvende sig med praktiske og juridiske spørgsmål og samtidig få et hurtigt og kompetent svar?
  • Hvordan løser administrationen konflikter, der opstår imellem beboere?
  • Hvordan sikrer I, at jeres beslutninger og dispositioner holder i retten?

Blandt Advokater med Ejendomsadministration er det grundlæggende, at hver forening typisk har én personlig kontakt, der varetager al kontakt og rapportering, og som har et indgående kendskab til ejendommen og beboerne. Herved løses mange konflikter i opløbet, og advokaten er altid tæt på, når der er brug for dét.

 

     2.  Tjek sparring med bestyrelse og generalforsamling

  • Som forening har I indimellem brug for at vide, om et forslag både kan gennemføres i praksis – og om det holder juridisk?
  • Hvordan sikrer I, at generalforsamlingen ikke løber løbsk? Eller at kritik ikke bliver fejet ind under gulvtæppet, men taget alvorligt og løst?

En Advokat med Ejendomsadministration hjælper med at vurdere konsekvenserne af bestyrelsens og generalforsamlingens forslag og kan formulere kompromiser og inspirere til helt nye løsninger. Kort sagt være kompetent sparring for både bestyrelsen og generalforsamlingen.

På generalforsamlingen giver advokaten sikkerhed for, at generalforsamlingen forløber efter reglerne. Er der forslag til vedtægtsændringer, bliver forslaget formuleret juridisk korrekt, og beslutninger gennemføres på et lovligt grundlag.

 

     3. Tjek servicen

  • Hvordan måler I, om servicen lever op til forventningerne?
  • Har I adgang til kompetent rådgivning, når I skal bygge om eller renovere?
  • Bliver I taget alvorligt, selv om I måske har en mindre ejendom?

Det er vigtigt, at foreningen har tillid til, at ejendomsadministrationen vil prioritere at lære ejendommen at kende, og det er mindst lige så vigtigt, at der hurtigt og effektivt bliver taget hånd om henvendelser, uanset om de kommer fra vicevært, håndværkere, beboere og bestyrelse, etc.

 

    4. Tjek om administrationen er uafhængig og forsikret

  • Betaler I en overpris for jeres forsikringer, fordi ejendomsadministrationen har indgået samarbejdsaftaler med tredjepart og modtager provision herfra?
  • Kan I selv påvirke valget af fx håndværker mv., eller er I tvunget til at vælge netop de håndværkere, som ejendomsadministrationen selv har ansat eller arbejder sammen med?

I Advokater med Ejendomsadministration er hver enkelt advokatvirksomhed uafhængig og dermed ikke viklet ind i samarbejdsaftaler og må heller ikke modtage provision. I øvrigt har en Advokat med Ejendomsadministration en særlig ansvarsforsikring, som kan sikre foreningens økonomi, hvis advokaten begår en strafbar handling eller går konkurs.

 

    5. Tjek pris og ydelser

  • Betaler foreningen for meget for ekstra ydelser?
  • Hvordan er prisen på administrationen sammensat?
  • Er prisen baseret på et lavt administrationshonorar med tilkøb af en lang række ydelser? Dette kan løbe op og sprænge budgettet, når den samlede regning gøres op.
  • Er prisen baseret på et fast administrationshonorar, som dækker alle de ydelser, som indgår i et normalt driftsår? Dette giver sikkerhed i budgettet, og opstår der særlige aktiviteter, kan de prissættes særskilt.

Advokater med Ejendomsadministration er underlagt et sæt etiske og forretningsmæssige spilleregler, der indebærer, at advokaterne altid skal specificere, hvad der er aftalt og til hvilken pris.

 

Vælg et medlem af Advokater med Ejendomsadministration og få en specialist i ejendomsadministration og juridisk rådgivning. I får også en skræddersyet løsning, uanset om jeres ejendom er stor eller lille, er andel eller eje, er udlejning eller investering.

< TILBAGE

NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig orienterest.

* Læs MailChimps Privatpolitik her

Aarhus C
Bredebro
Brønshøj
Frederiksberg
Frederikssund
Havdrup
Holte
København K
København N
København NV
København Ø
København S
København V
Odense M
Rødovre
Søborg
Vanløse